Indsatser for udsatte børn & unge herunder skolevægring & samtaler med psykisk sårbare unge

Vi møder et stigende antal af unge med skolevægring og hermed børn og unge, som ikke kommer i skole, men lever et isoleret liv derhjemme, ofte foran computeren.  Det er ofte unge, som mister kontakten til jævnaldrende kammerater, idet de ikke indgår i sociale fællesskaber med andre unge samt unge, som ofte ikke har fritidsinteresser. Vi taler om børn og unge, som ikke lever et liv, som deres jævnaldrende kammerater og bestemt ikke et liv, som de er berettiget til og som ikke er udviklende for dem. Det er unge, som ikke bliver rustet til og forberedt på et sundt ungdoms- og voksenliv samt unge, hvis trivsel og udvikling kan risikere at blive truet, hvis der ikke sker ændringer i barnets eller den unges  livssituation.

Vi har erfaring med, hvordan man arbejder konkret med skolevægring, og hvilke strategier der skal til for at støtte både børnene og familierne, med henblik på at få børnene tilbage i en god trivsel og udvikling. Dette vil ofte ske i et samarbejde med barnet eller den unge selv, familien  og skolen eller den pågældende uddannelsesinstitution og psykologer med et særligt kendskab til området omkring skolevægring.

Det er vigtigt, at holde sig for øje, at jo længere tid barnet eller den unge har været udenfor skolesystemet, jo sværere kan det blive, at vendte tilbage til en almindelig hverdag. Der er derfor ret afgørende, at man griber ind så hurtigt som muligt, for at få barnet eller den unge tilbage i skolen.