Supervision & kurser

Supervision

Vi tilbyder supervision af faggrupper, som arbejder med mennesker.  Supervisionen kan både være individuel og i grupper.

Formålet med supervisionen er at sikre kvaliteten af arbejdet og udvikle jer fagligt og professionelt men også for at sikre en god trivsel blandt medarbejderne og på arbejdspladsen.

Målgrupperne kan for eksempel være socialrådgiver, psykologer, pædagoger, men også en række andre fagpersoner, som arbejder med mennesker og har mennesker tæt inde på livet i deres arbejde. 

Individuel supervision:

Arbejder du med mennesker og har behov for supervision i forhold til at håndtere dine professionelle opgaver? Formålet med supervisionen er, at sikre kvalitet i arbejdet, faglig udvikling og sikre at du trives i dit arbejde.

Supervision har fokus på det sagsorienterede men også på, hvordan du som person kommer i spil i dit arbejde og for eksempel kan få lettet arbejdsbyrden eller få supervision i vanskelige og tunge sager, som man kan opleve, at man er ved at køre fast i. Supervision forestås af psykologer som har erfaring med at supervisere forskellige faggrupper, men fælles for dem er, at de arbejder med mennesker. Supervision tilbydes både i private og offentlige virksomheder.

Supervision af grupper:

I en hverdag i arbejder med mennesker, hvor udfordrende adfærd og komplekse arbejdsopgaver kan fylde meget, er det afgørende, at personalet arbejder i trygge rammer. Supervisionen handler om at styrke medarbejderne og ledelse i deres professionelle praksis.

Supervision er en velegnet arbejdsform, når i står overfor faglige udfordringer, pressede arbejdsvilkår, etiske dilemmaer, eller har behov for at udvikle faglige eller relationelle kompetencer. Tryghed, forventningsafklaring og en kontrakt for supervisionen er vigtigt for supervisionen. Derfor vægter vi højt af supervisionen starter med en drøftelse af medarbejdernes forventninger, ønsker og behov. Supervisionen vil ofte have en varighed af tre timer.

Metodevalg afhænger af de ønsker og problematikker i har på arbejdspladsen og vil blive tilrettelagt i samarbejde med jer. Vi oplever, at en del faggrupper profiterer af en systemisk tilgang, mens andre ønsker et fokus på neuroaffektive eller narrative metoder.

Det som er væsentligt for os er, at I oplever supervisionen som en god og dynamisk proces samt at i bliver løftet som faggruppe. Supervisionen forestås af psykologer med solid erfaring i at supervisere faggrupper, som arbejder med mennesker.

Kurser og workshops

Vi tilbyder kurser og workshops til fagpersoner som arbejder med mennesker. Kurserne kan tilrettelægges og skræddersyes efter jeres behov.

Vi afholder for eksempel kurser i:

  • Kurser i arbejdet med udsatte børn, og  familier

  • Kurser i anbringelse af børn og unge. ” Den gode anbringelse”

  • Kurser i fokus på barnets eller den unges perspektiv.” Den gode børnesamtale”.

  • Kurser i mentaliseringsbaserede metoder

  • Kursus i tilknytningsmønstre

  • Kursus i, At være barn af psykisk syge forældre

  • Kursus i børn i sorg- Redskaber til at forstå sorgreaktioner.

 Derudover tilbyder vi forskellige Workshops, som også kan skræddersyes efter jeres behov.

Det kan for eksempel omhandle:

  • Psykologisk tryghed på arbejdspladsen

  • Work/life balance

  • Teamudvikling