Familieindsatser til børn, unge & familier

Sociale, pædagogiske & psykologiske indsatser for børn, unge & familier

Hos os yder vi kvalificeret faglig støtte og indsatser til udsatte børn og familier og tilbyder en bred vifte af ydelser.

Vi lægger vægt på at fagpersonerne som står for indsatserne er højt kvalificerede og fagligt stærke medarbejdere, med både psykologisk, social og pædagogisk baggrund. Vi vægter faglighed meget højt og arbejder i flere af opgaverne i teams, hvor der ofte er en psykolog, pædagog eller socialrådgiver til stede. Dette for at skabe en garanti for høj faglig kvalitet.

Hvis der er familier med anden etnisk baggrund, tager vi naturligvis også højde for familiernes kulturelle baggrund og værdier. Der anvendes kvalificeret tolkebistand.

Henvendelse

Det er primært kommuner, som henvender sig til os, hvor vi sammen med den enkelte kommune foretager en drøftelse af familiens behov og afdækker behovet for hvilket indsats som vurderes mest egnet og formodes at have muligheder for at opnå den bedst tænkelige effekt. Desuden foretages en drøftelse med Kommunen om dens forventninger til indsatsen, valg af fagpersoner og metoder. Herefter tages der kontakt til den/ de fagpersoner som vurderes at være egnende til, at kunne løfte opgaven, hvorefter selve forløbet kan opstartes.

Konsulenterne arbejder som udgangspunkt ud fra en handleplan, som kommunen har udarbejdet på familien/borgeren. Vi har fokus på at støtte familierne i forhold til de udfordringer de har og at de selv er med som ”aktører” og dermed med til at finde løsninger og nye strategier og handlemuligheder.

Vi har fokus på af se på det som virker og det, som der er brug for mere af, men har naturligvis også fokus på det, som ikke fungerer så godt i familien, som der skal arbejdes med.

Vores valg af metoder afhænger af den enkelte families problemstillinger og ud fra det der giver mest mening i den konkrete sag.

Indsatser/tilbud (til ikke anbragte børn)

Familieterapi:

Der kan være flere årsager til, at man skal starte i familieterapi og hvornår man skal starte. Der er ingen familier der er ens, og det er derfor svært præcist at sige, hvornår man som familie vil have gavn af familieterapi. Nogle af de parametre man kan gå ud fra og som kan sige noget om, at det kan være relevant at søge familieterapi kan for eksempel være;

  • Når barnet mistrives eller ændre adfærd over en periode.

  • I står i en skilsmisse eller har krise i parforholdet

  • Udfordringer ved at være en sammenbragt familie

  • Svært ved at kommunikere og forstå hinanden i familien

  • Har mistet et familiemedlem,

  • Mobning i skolen

  • Hverdagen er præget af manglende overskud og konflikter

  • Alvorlig sygdom i familien

Familiebehandling til særligt sårbare og udsatte familier

Familebehandlingen tager udgangspunkt i socialpædagogisk støtte, som giver konkrete redskaber til at navigere i hverdagen og skaber varig trivsel og udvikling for familien og børnene.

Der kan for eksempel være behov for familiebehandling i forhold til struktur og rammesætning i hjemmet, kravhåndtering, som forælder at lære at indgå i et asymmetrisk samspil med børnene, at have fokus på børnenes behov og at sikre god kvalitet i samspillet mellem barnet og forældrene samt at børnene føler sig set og mødt følelsesmæssigt. Dette er blot nogle eksempler på de fokusområder der kan være i familebehandlingen.  

Det kan også omhandle forældre, som har brug for at styrke deres mentaliseringsevne eller forældrekompetencer. Indsatsen og det, som der arbejdes med afhænger således af den enkelte familiens individuelle behov for indsats og ud fra, hvad der vurderes, at kunne skabe en positiv udvikling hos de enkelte familiemedlemmer.

 Der vil blive foretaget en screening af familiens behov for indsats og efterfølgende fundet det rette match af familiebehandlere, samt valg at de metoder, som vurderes at være mest effektive, for at sikre de bedst tænkelige forandringsprocesser i familien.

Dokumentation
Familiekonsulenten skriver dagbog efter hvert besøg i familien. Den socialfaglige koordinator udarbejder løbende statusrapporter efter aftale med myndighed og med udgangspunkt i ICS-dimensionerne.

Her tilsigtes af familien har besøg af konsulenten ca. 1-2 gange ugentligt.

Intensiv familiebehandling

Intensiv Familiebehandling henvender sig til særligt udsatte familier, hvor der for eksempel er udarbejdet sikkerhedsplaner, og hvor bekymringsniveauet er meget højt. Dette henvender sig ofte til familier med komplekse problemstillinger, som kræver massiv indsats og bevågenhed.

Målet er, at støtte familien som samlet enhed, skabe positive forandringer, sikkerhed og trivsel i familien.

Der er her fokus på børnenes trivsel og udvikling og på, om der ses en positiv effekt af indsatsen. Desuden foretages en vurdering af, om forældrenes forældrekompetencer udvikles og om forældrene formår at tage imod familebehandlingen og om den har en positiv effekt.   

Indsatsen og tidsforbruget vil variere afhængigt at den enkelte sag og sagens kompleksitet.

Der vil som udgangspunkt være besøg mellem to til tre gange pr. uge af tre timers varighed.

Tidlig & forebyggende indsatser til familier med spædbørn. 

De forebyggende indsatser omhandler især de familier eller unge forældre, hvor der er bekymring for forældrenes forældreevner og hvorvidt de er i stand til at drage tilstrækkelig omsorg for det nyfødte barn.

Der vil her være fokus på at observere forældre i samspil med børnene, støtte og vejlede forældrene i, at udvikle deres forældrekompetencer samt sikre, at barnet udvikler sig i positiv retning og ikke lider skade på grund af utilstrækkelig omsorg.

De metoder der tages i brug vil ofte være Marte Meo, som er en metode, der bruges til observation, analyse og vurdering af kommunikations- og samspilssituationer. Gennem Analyse og videooptagelser af almindelige hverdagssituationer, kan de naturlige og udviklingsstøttende kommunikationspotentialer afdækkes. Der kan også tages mentaliserings baserede metoder i brug med henblik på, at udvikle forældrene forældrekompetencer og hvor forældrene lærer at se, hvordan deres adfærd påvirker andre, men hvor de også lære at aflæse andres herunder børnenes mentale tilstande. De metoder der tages i brug vil afhænge af den enkelte families problematik og behov for indsats. Der sidder  psykologer og fagpersoner, med særlig viden indenfor området; udsatte børn og familier, som er med til at vurdere, hvilken indsats og hvilke metoder og fagpersoner der vurderes som mest hensigtsmæssige for at skabe den bedst tænkelige udvikling i familien.  

Støttende indsatser til børn, unge & familier –BL §32

Med fokus på tidlig opsporing og forebyggelse er der opstået et stigende behov for indsatser i familien. Vores  erfarne og fleksible konsulenter kan med kort varsel tilbyde støttende og udviklende forløb til familier.

Vi kan udover ovenstående også efter aftale med kommunerne tilrettelægge forløb efter Barnets Lov § 34

  • Praktisk pædagogisk eller anden støtte i hjemmet

  • Massive støtteforløb med daglige besøg i hjemmet

  • Indsatser med fokus på mentalisering

  • Dele af sikkerhedsplaner

  • Observationsopgaver

  • Afklaringsforløb i forbindelse med igangværende børnefaglig undersø­gelse

  • Indsatser i forbindelse med hjemgivelse

  • Familieundersøgelser og undersøgelse af støttebehovet

  • Kontaktperson for unge og/eller deres familier

Indsatser til familier til anbragte børn

Støttet eller overvåget samvær
Hos os udfører vi alle typer af overvåget og støttet samvær for familier med børn i alle aldre. Både samvær med forældre, bedsteforældre og søskende og samvær i sager med komplekse problemstillinger.

  • Samværene foregår i vores egne hyggelige lokaler i Lyngby

  • Samværene kan foregå på skæve tidspunkter og nogle af dem i weekenderne.

  • Samværet og relationen mellem barnet og forælderen er kompliceret eller på anden måde kræver en specialiseret samværskonsulent med adgang til supervision og sparring samt en, som i det overvågede samvær, kan stoppe samværet, hvis det ikke er for barnets bedste.

  • Der er brug for pædagogiske observationer af samspillet mellem forældre og barn/børn til brug for Ankestyrelsen eller domstolene.

 En samværsløsning fra os indeholder planlægning af samværene, indledende møder med forældre, børn og anbringelsessted samt – efter behov – professionelle udtalelser til kommunen eller domstolene. Vi tilbyder herudover individuelle kurser til plejefamilier om deres rolle i samværet.

Kommunerne vælger os, fordi:

  • Vores koordinatorer planlægger samværene og sikrer, at kommunens henvisning følges

  • Vores konsulenter har relevant uddannelse og efteruddannelse, erfaring fra anbringelsesområdet og adgang til sparring og supervision

  • Vi har respekt for forældre og børn

  • Vi har stor erfaring med komplekse samværssituationer

  • Vores skriftlige udtalelser er professionelle og objektive

  • Vi kan begynde med det samme – og garanterer i øvrigt stabilitet både ift. konsulent, tidspunkt og lokale.

Forældresamtaler før og efter samværet:
Barnets trivsel i samværet øges, når forældrene får mulighed for en samtale med konsulenten enten før eller efter samværet. Sådanne samtaler ”fanger” mange ting, der ellers kunne skabe uro i samværet.

Vi tilbyder også udviklende samtaler for forældre, der har samvær med deres anbragte børn.

Individuel støtte til plejeforældre:
Plejeforældres tilgang til samværet har stor betydning for barnets oplevelse af samværet. Undersøgelser og erfaring viser, at når plejeforældrene får støtte til at se deres rolle og forpligtelse og får drøftet samværet, så udvikler samværet sig mere harmonisk til glæde for barnet.

 En samværsløsning fra os indeholder planlægning af samværene, indledende møder med forældre, børn og anbringelsessted samt – efter behov – professionelle udtalelser til kommunen eller domstolene. Vi tilbyder herudover individuelle kurser til plejefamilier om deres rolle i samværet.

POFONDA tilbyder også udviklende samtaler for forældre, der har samvær med deres anbragte børn.

Individuel støtte og supervision til plejeforældre

Plejeforældres tilgang til samværet har stor betydning for barnets oplevelse af samværet.

Undersøgelser og erfaring viser, at når plejeforældrene får støtte til at se deres rolle og forpligtelse og får drøftet samværet, så udvikler samværet sig mere harmonisk til glæde for barnet.

Styrkelse af samarbejde mellem plejefamilien & biologisk familie.

Vi har erfaring med, at de bedste og mest vellykkede anbringelser er, når der er et godt samarbejde mellem plejefamilien og biologisk familie. PROFONDA tilbyder også støtte og råd og vejledning til, hvordan samarbejdet mellem plejefamilien og biologisk familie kan styrkes, så børnene ikke risikere at komme i en loyalitetskonflikt.

Kontaktpersonordninger

Der kan etables kontaktpersonordninger både til forældre til anbragte børn, men også til de anbragte børn.

Det er ofte yderst belastende og smertefuldt for forældre at ens barn anbringes uden for hjemme mod ens vilje. Desuden er det ikke mindst lige så sårbart og smertefuldt for børnene. Både forældre, men også børnene vil derfor ofte kunne profitere af at have en kontaktperson og hermed en tredje person, som de kan dele deres tanker og bekymringer med.