Familiemediering & konfliktmægling i skilsmissesager

Mediering/mægling i familiesager

1. Idegrundlaget bag familiemedieringskonceptet

2. Definition på familiemediering

3. Målgruppe

4. Formål med familiemediering

7. Fagpersoner bag familiemediering

5. Familiemedieringsmetoder

8. Etiske principper

6. Hvordan arbejdes der på det praktiske plan

9. Evidens på området

1. Idegrundlaget bag familiemedieringskonceptet

 Mediation kan bruges i en lang række sager herunder erhvervsmæssige, civile men også familieretslige sager.

I det følgende fokuseres der udelukkende på Familiemediering.  Vi har indhentet inspiration fra andre lande som; Holland, England/Wales og Norge, da disse lande anvender familiemediering og beskriver metoden som værende meget brugbar og effektiv. I Holland har man for eksempel  foretaget studier og forskning af effekten af familiemediering, hvor der er rapporteret om en succesrate på helt op til 68 procent, hvilket peger på en metode med rigtig god effekt samt gode resultater.

I det følgende vil vi beskrive, hvad ideen med familiemediering er og hvordan familiemediering adskiller sig fra sager som for eksempel skal afgøres i Familieretshuset, ved domstolene eller andre instanser.

Ideen bag familiemediering er:

1.      At de involverede parter får hjælp til at få løse alle de spørgsmål og twister som opstår, som følge af et samlivsbrud/en skilsmisse. Det kan være en lang række af aftaler, som parterne skal have løst, som for eksempel; bodeling, pension, samvær, bopæl og mange andre spørgsmål som rejser sig, når et par går fra hinanden.

2.     At parterne selv er aktører og selv er med til at finde løsninger og indgå aftaler. Det er  således ikke en domstol, som afgør parternes twister, men derimod parterne selv, med støtte og guidning fra en mediator,  som er til stede under hele processen. Det er vores erfaring, at det forhold at parterne selv er med til at indgå aftalerne og løse konflikterne,  danner er væsentligt bedre grundlag og forudsætninger for et samarbejde mellem parterne både på kort, men også på længere sigt.

3.     Mulighed for opfølgende møder og afstemning af indgående aftaler, da opbrud i familie ofte indebærer en proces, som kan strække sig over flere år og hvor der kan opstå konflikter og uenigheder mellem parterne senere i forløbet. Målet er, at familierne kan komme tilbage og få løst konflikter og uenigheder eller justere aftalerne, så de ikke skal starte forfra i systemet. Det er hensigten, at de fagpersoner, som familierne har haft kontakt til i starten, fortsat vil kunne støtte og guide familierne senere i processen, hvis der opstår uenigheder eller der er behov for at drøfte en justering af de indgåede aftaler. 

4.     Idegrundlaget bygger såedes på en helhedsorienteret indsats, hvor parterne kun skal henvende sig et sted, i stedet for at skulle henvende sig til flere fagpersoner for eksempel advokat, psykolog samt til flere instanser for at få hjælp til alle de spørgsmål som rejser sig i forbindelse med en skilsmisse og samlivsbrud.  Dette kan for eksempel omhandle hjælp til økonomiske forhold som, bodeling, pension, men også hjælp til at bearbejde de svære følelser der måtte være, som følge af en skilsmisse, samt hvordan man støtter børnene, hvor børnene skal bo samt hvordan samværet skal udformes. Der kan også være behov for råd og vejledning i forhold til at reducere konfliktniveauet parterne imellem eller hvordan samarbejdet parterne imellem, kan forbedres

2. Definition på familiemediering

Familiemediering er en fleksibel proces, som anvendes med det formål at imødekomme familiens individuelle behov og hjælpe familierne igennem en skilsmisse og krise, på den mindst lempelige måde, men også hurtigste og mest effektive måde, hvor forældrene selv er ”aktører” og hermed medbestemmende i forhold til de aftaler der indgås,  fremfor af sagen afgøres ved domstolene. Målene med familiemediering er overordnet, at nå frem til løsninger, som imødekommer børnenes behov, men også de enkelte familiemedlemmer på bedst tænkelige vis.  

Familiemediering bygger på følgende principper;

  • At begge parter frivilligt deltager i familiemedieringen, og processen og når frem til  fælles aftaler

  • Fortrolig, at man mødes i fortrolighed.

  • Tværfaglighed er til stede. Processen ledes af upartiske mediatorer, hvor der arbejdes tværfagligt med både juridisk og psykologiske kompetencer.

  • Familiemediering foregår typisk over en weekend.

  • Det er prioriteret, at der ikke tidsmæssigt er en bagkant, men at der bruges præcist den tid der er brug for, for at komme i mål.

  • En proces, hvor beslutningstagning overlades til deltagerne, men med guidning og vejledning fra mediatorerne samt bidrag med løsningsforslag.

  • Et fagligt fokus på børnenes fremadrettede trivsel.

  • En faglig proces, som tilstræber, at skabe tryghed for børnene og at parterne føler sig hørt og inddraget i beslutningerne og de aftaler der indgås.


4. Formål med familiemediering

Formålet med familiemedieringen er, at der efter de indledende samtaler med hver af parterne, foretages en Accessment/vurdering af og screening af den enkelte families behov for indsats samt en vurdering af, hvilke aftaler der er vigtige, at få på plads først.

 

Der tilbydes efterfølgende familiemediering med deltagelse af relevante fagpersoner og særligt godkendte mediatorer, som sammen med særligt børnesagkyndige psykologer som har en bred viden og erfaring indenfor området, leder og guider processen.

Formålet at afdække familiens samlevede behov og løsningsmuligheder samt guide og støtte parterne igennem dialog til at finde frem til holdbare aftaler og løsninger.  
Møderne foregår diskret og fleksibelt tilpasset familiens helt konkrete behov, herunder udenfor almindelig arbejdstid og i weekender.

Der vil være bistand til formulering af samlede familieaftaler, værdier/ leveregler og opfølgningsmøder efter aftalt ønske. Der kan aftales prøveforløb med det formål at vurdere, hvad der fungerer bedst for den enkelte familie, herunder for parternes fællesbørn, hvilket betyder, at parterne ikke på ny skal opstarte sager eller søge kontakt til nye fagpersoner eller instanser, som for eksempel Familieretshuset eller Familieretten.

5. Metoder

Metoderne der tages i brug i familiemediation kan være:

  • Case baserede studier/ rollespil

  • Videoklip

  • Mentaliserings baserede metoder, at se hvordan ens adfærd påvirker andre omkring os og kunne aflæse og sætte sig ind i den anden parts tanker og perspektiv.

  • Dialog og kommunikationsfremmende metoder

  • Konflikthåndtering

  • Indsatser i forhold til reducering af konflikter

  • Fokus på børnenes trivsel

3. Målgruppe

  • Forældrene og familier i skilsmisse samt familier i opbrud

  • Hvor det vurderes , at konfliktniveauet ikke er så højt, at der ikke kan findes løsninger

  • Familier med misbrug eller svær psykisk sygdom

6. Hvordan arbejdes der på det praktiske plan?

Familiemediation tager udgangspunkt i principperne om;

Frivillighed, fortrolighed upartiskhed, kontrol over de beslutninger der træffes eller medejerskab hertil.  Styrkelse af kommunikation, fokus på reducering af konfliktniveau, fokus på børnenes trivsel og bedre forudsætninger, for at styrke kommunikationen . At parterne opdager metoder og strategier for, hvordan de kan arbejde sammen i fremtiden, som separerede forældre.

Parterne skal være indforståede og motiverede i at indgå et samarbejde på baggrund af ovenstående principper, da Familiemediering ellers ikke anses som en mulighed, hvis begge parter ikke ønsker at deltage.

Mediation vil ikke kunne finde sted,  før der ligger en såkaldt ”Agreement to Mediate”, hvor parterne har skrevet under på, at de vil deltage i familiemediationen.

Når der foreligger en ”agreement to mediate” aftale, som begge parter har  skrevet under på, indkaldes hver af parterne til et individuelt møde med familiemediatoren. Mediatoren vil her tale med hver enkelt person om deres bekymringer og aktuelle prioriteter, med henblik på hvad de vil kunne få ud af meditationen og om mediator vurderer, at parterne vil kunne profitere af familiemediering.

Desuden er hensigten med det indledende møde, at forberede deltagerne i, konstruktivt at forberede dem på meditationen og hvad de kan forvente af denne.

Mediatoren skal vurdere sikkerheden og meditationens egnethed og diskutere og hjælpe den enkelte person med at beslutte de næste skridt eller hvilke skridt, der skal tages og som vurderes som værende mest akutte og relevante.

 Hvis meditation findes relevant, kan selve familiemediationen starte og vil ofte bestå af to møder med parterne á fem timers varighed pr. gang, afhængigt at sagens kompleksitet og behov for opfølgende samtaler.

Der vil i selve medieringen være bistand til formulering af samlede familieaftaler, værdier/ leveregler og opfølgningsmøder efter aftalt ønske.

Selve familiemedieringsprocessen tager afsat i følgende:

  • At deltagerne redegør for, hvad de gerne vil opnå for dem selv og for deres børn.

  • At indsamle og dele information og dokumentation, som kan føre til at en dialog mellem parterne kan finde sted.

  • At udfolde en bred række af muligligheder

  • Evaluere og realitetsteste disse muligheder.

  • At komme med forskellige og flere acceptable forslag og opsummere disse forslag

  • En vurdering af antal og længde af sessioner

  • Valg af deltagere, for eksempel netværk, advokater eller andre fagpersoner eller pensionsrådgivere eller andre fagpersoner som kan deltage, for at løse konflikterne.

7. Fagpersonerne bag familiemediering

Fagpersonerne bag familiemedieringen varetages af særligt uddannede mediatorer, samt autoriserede psykologer med særlig viden og erfaring indenfor børnesagkyndigt arbejde og sager som omhandler skilsmisse og familier i opbrud. Der vil være både dommere, advokater, psykologer samt andre faggrupper, som kan indgå i medieringen.

Fælles for disse fagpersoner er, at de alle har en særlig viden indenfor området og at der er en ansvarshavende og godkendt mediator, som står for medieringen, styrere processen og indkalder de fagpersoner, som vurderes at være relevante i den konkrete sag.

Det er en af de nye ting i familiemedieringskonceptet, at medieringen foregår i et samarbejde med flere fagpersoner herunder psykolog eller jurist, da det vurderes, at en tværfaglig indsats bedst kan imødekomme parternes behov, for at få løst og indgået holdbare og mere langsigtede aftaler og hvor de kan få hjælp et sted.

Tidsforbrug og priser

Det er individuelt, hvor meget tid der skal afsættes til familiemediation samt hvor mange opfølgningsmøder der er behov for, da forældre og familier har individuelle behov og nogle familier kan have mere komplekse problemstillinger.  

Det er udgangspunktet af et familiemedieringsforløb som udgangspunkt koster 50.000 kr. plus moms, hvilket omfatter indledende samtaler med hver forældre og efterfølgende to medieringsforløb af fem timers varighed.

Derudover kan der komme udgifter til efterfølgende samtaler, som koster 2600 kr. for halvanden time. Hvis der er behov for yderligere tid til at forberede og/eller afslutte sagen, vil denne tid blive faktureret med kr. 2.500 + moms pr. yderligere time samt tid til forberedelse.

Vi tilstræber hurtig behandling og at indledende samtaler med hver af parterne kan opstartes inden for 7 dage fra henvendelsen.

Hastebehandlingen koster et tillægshonorar svarende til 50% af normaltaksten.

8. Etiske principper

Mediation er baseret på etiske principper, og disse principper bygger på

Fortrolighed
At de oplysninger, som fremkommer under mediationen, er fortrolige og underlagt tavshedserklæring.

Mediator vil forud for mediationen sikre, at parterne har forstået og med deres underskrifter, accepteret de etiske regler, herunder regel om fortrolighed.

Frivillighed
Mediation er frivillig. En part og mediator er til enhver tid berettiget til at afslutte mediationen. Det vil være godt for processen, hvis parten eller mediator i den forbindelse vil fortælle, hvorfor de har valgt at afslutte mediationen.

Neutralitet, upartiskhed og uafhængighed
Mediator er neutral, upartisk og uafhængig af parterne. Mediator skal oplyse om eventuelle omstændigheder, der vil kunne anses at påvirke mediators neutralitet, upartiskhed eller uafhængighed og søge en løsning herpå i samråd med parterne. Hvis der opstår tvivl om mediators neutralitet, upartiskhed eller uafhængighed, vil mediator bringe mediationen til ophør.

Krav til mediator
Mediator skal have uddannelsesmæssige kvalifikationer og erfaring på højt niveau. Mediator er forpligtet til at vedligeholde og udbygge sine færdigheder som mediator. Mediator er forpligtet til at tegne og vedligeholde en ansvarsforsikring.

Rådgivere og bisiddere
Parterne kan deltage i en mediation med eller uden rådgiverbistand, for eksempel af revisor eller advokat. Andre end parterne, deres rådgiver og mediator kan deltage i mediationen i det omfang, parterne og mediator er enige herom. Mediator sikrer, at parterne er lige stærkt repræsenterede. Det er under mediationen parterne, der fører ordet om deres situation. En part er når som helst under mediationen berettiget til, at rådføre sig med sin rådgiver (evt. telefonisk, hvis rådgiveren ikke er til stede).

9. Evidens bag familiemediering, inspiration fra Norge, Holland og England.

Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst

Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst

Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst Indsæt tekst